top of page

Hvorfor mig?

I over to år har jeg arbejdet på en af Danmarks travleste redaktioner - nemlig Ekstra Bladet.

 

Jeg blev hurtigt omskolet til Ekstra Bladet-metoderne, hvor 'kedeligt' akademisk sprog er et no-go. Sproget skal være levende, vinklen skal være skarp, og så skal historien kunne fange læsernes opmærksomhed. 

Jeg beskæftigede mig hovedsageligt med sport, men jeg hjalp også til på tv-redaktionen, hvor jeg fik lært, hvordan man klipper og laver tv-nyheder.

Jeg er fuld af idéer og inputs til, hvordan man vinkler en artikel eller et indslag. Et eksempel er min artikel "Opsigtsvækkende jobopslag: Bliv Steinleins assistent", som blev en overraskende stor succes blandt læserne.

 

Men jeg har også en kæmpe interesse i at lave længere projekter, hvor man virkelig kan dykke ned i et område. Det gjorde jeg blandt andet i vores tv-projekt på Roskilde Universitet, hvor min studiekammerat og jeg gennem en længere periode fulgte MMA-kæmperen Søren Bak, som blev til et videoindslag om en hård sportsgren, der dyrkes med helbredet som indsats. Indslaget kan ses her

Gennem min tid på Ekstra Bladet har jeg også stiftet bekendtskab med det tidspres, der kan hvile på en journalists skuldre. Jeg har skrevet breaking-artikler, der nærmest skulle ud med det samme, og så har jeg livedækket massevis af sportsbegivenheder. 

Som liveskribent for Ekstra Bladet lærer man at beskrive en historie/begivenhed hurtigt, præcist og levende, hvilket jeg føler er en væsentlig kompetence.

122001758_2138439242967329_8023412259676

Anbefaling

"Vi har haft glæden af Emil Bellaiche som studentermedhjælper på sportsredaktionen på Ekstra Bladet igennem de seneste par år.

Det har været fedt at se, hvordan Emil er vokset med opgaverne gennem sin tid på EB og har taget ansvar og været en god hjælp for journalisterne på redaktionen. Ikke mindst det seneste år, hvor han har stået i spidsen for vores studentermedhjælper-team, har Emil taget stort ansvar – og han forstår vigtigheden af tempo på Ekstra Bladets arbejdsplads
 

Emil er et behageligt gemyt, som forstår at tage ansvar, og så er han ikke mindst en stabil arbejdskraft, der gerne træder til, når der er løse huller i en studenter-vagtplanen. Ikke en gang et brækket ben forhindrer Emil i at troppe op på redaktionen, når han har en vagt.

Jeg kan kun give Emil de varmeste anbefalinger."

 

Jonas Sørvin Kristiansen

Nyhedschef, Ekstra Bladet Sport 

bottom of page